Ravnetanker
Sorgens væsen er uforudsigeligt, det kan ikke tøjles eller tæmmes. Det samme kan siges om kærligheden og det er præcis disse to uforlignelige størrelser, Lasse Løager beskriver i Ravnetanker.
Vi møder drengen i vandet, manden på stranden og Skyggen, der stjæler børnenes barndom. Fortælleren, der væver mellem tilstande, er forfatteren selv, der gennemlever sorg og bearbejder den med det eneste værktøj han kender: det skrevne ord.
Ravnetanker er en sjælerystende, gribende roman om kærlighed, magtesløshed og sorg.
Udtalelser
Hvad siger læserne om bogen.
”Det er et smukt menneske, der skriver om sin bror med usvigelig kærlighed og ømhed. Så poetisk og sorgfuldt, at Jonatan og Tvebak Løvehjerte tonede frem for mit indre blik, mens jeg læste om Gribben og Gøgen, som de to brødre kalder hinanden i Lasse Løagers Ravnetanker.
En hjerneblødning har skilt de to brødre, der siden barndommen har været forbundne med et bånd, en forbindelse, der trodser alle afstande. De to brødre har været hinandens livline: ”Thomas fik mig til at føle noget, på den måde fik han tegnet et omrids af en lillebror, men vigtigst: En silhuet af et menneske og derfra kunne jeg fylde beholderen ud”. Slukkes respiratoren er det mere end en bror fortælleren mister.
“Der er intet i denne verden, der kan blive. Det forstår og accepterer jeg, men det giver et stik af melankoli, at der vil komme en dag, hvor end ikke vinden husker os og alt det, vi havde sammen.”
"Sorg er som kul, det er lagret i dybderne, men opleves også i overfladen, hvor det er at betragte som regn. Der falder om natten.” Lasse Løager sætter ord på, hvad der sker, når den dybe smerte invaderer et menneske.
Sorgen trækker dybe spor og tråde tilbage til en barndom og opvækst i ensomheden. Deres far druknede og de to brødre blev gjort fortræd dybt ind i sjælen.
Bogen er tilegnet alle de børn, der får lov til at drukne, mens samfundet passerer på stranden, uvillige til at kaste en redningskrans. Børn som ude i vandet kæmper for livet, råber, slår ud med armene og desperat forsøger at finde ud af, hvordan man kommer i land.
Lasse Løagers Ravnetanker bør stå fremme på skolebiblioteker og biblioteker til institutioner, som arbejder med udsatte børn og unge. Som en livline til de børn og unge, der har oplevet voksenlivet rulle ind over det kongerige, hvor gode kræfter besejrer Kathladragen og som brutalt har fået frarøvet troen på at Nangiljala findes. Ravnetanker berører sin læser dybt og giver håb, for Løager forvandler ubærlig smerte til lysglimt, veksler sorg og magtesløshed til stamina med kærlighedens frisættende kraft."
Birgitte Krejsager
Litteraturhistoriker. Ph.d.
Andre bøger
